Hvad er personlighedsforstyrrelser?
En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse, hvor personligheden afviger betydeligt fra det normale eller fra det forventede og alment accepterede. Personlighedsforstyrrelser er en bred betegnelse, der rummer forskellige typer af forstyrrelser. Eksempler på personlighedsforstyrrelser er borderline (se også Borderline), dependent personlighedsstruktur (uselvstændig og hjælpeløs) og dyssocial personlighedsstruktur (uansvarlig og hensynsløs).
Personlighedsforstyrrelser kan komme til udtryk på forskellige måder. Der er dog nogle fællestræk på tværs af alle former for personlighedsforstyrrelser:
- Diagnosen ses ofte hos mennesker, der har været udsat for traume i barndommen, f.eks. et højt konfliktniveau i hjemmet, omsorgssvigt eller seksuelt overgreb.
- De afvigende personlighedstræk giver problemer i kontakten med andre mennesker og medfører derfor væsentlige vanskeligheder i dagligdagen.
- Mennesker med en personlighedsforstyrrelse opfatter disse karaktertræk som en del af deres personlighed.
- Tilstanden viser sig ved personens måde at tænke og føle på, samt hvordan vedkommende styrer sine impulser, handler og søger at få tilfredsstillet sine behov.
- En psykisk følgevirkning kan være selvmordstanker og -handlinger.
Den primære behandlingsform ved personlighedsforstyrrelser er psykoterapi, enten individuelt eller i en gruppe. En personlighedsforstyrrelse bliver for det meste bedre med alderen. Ca. en tredjedel af de mennesker, som får stillet diagnosen i deres ungdom, har den ikke 20 år senere. Det skyldes bl.a. arbejdet med at acceptere og kontrollere følelsesmæssige reaktioner.
Personlighedsforstyrrelser i studierelaterede kontekster
Symptombilledet kan komme til udtryk på forskellige måder, alt efter hvilken type personlighedsforstyrrelse du har, og hvilken videregående uddannelse du går på. Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med en personlighedsforstyrrelse kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis nikke genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.
Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvilke behov du har i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere og medstuderende bedre kan forstå dig og hjælpe med at gøre dit studieliv lettere. Husk at fokusere på dine erfaringer fra de gode perioder, dine ressourcer eller de positive ting i forbindelse med at læse en videregående uddannelse med netop din funktionsnedsættelse.
Studiestart
Hvis du har en personlighedsforstyrrelse, kan det være overvældende at starte på en ny uddannelse, fordi du skal lære nye steder og nye mennesker at kende. Måske kan du opleve udfordringer i sociale sammenhænge, da det kan være forbundet med usikkerhed. Du kan evt. besøge uddannelsesstedet inden start, så du ved, hvor du kan gå hen og tage en pause, hvis du får brug for det.
Undervisningssituationer
Som følge af din personlighedsforstyrrelse kan du måske opleve udfordringer med koncentration, struktur og at komme i gang med opgaver i forbindelse med undervisning. Det kan også være, at du går i stå, når du forsøger at lave noget, og at du bliver distraheret på grund af de sanseindtryk, du får. Det er ikke ualmindeligt, hvis du har svært ved at organisere dine sanseindtryk, eller hvis du bruger meget tid og energi på at forstå dine omgivelser. Det kan være, at du oplever, at disse udfordringer forstyrrer dit faglige udbytte. Du kan derfor gøre dine undervisere opmærksomme på dine udfordringer, så underviserne har mulighed for at tage de rette hensyn. Du kan også tale med en studievejleder for at høre om mulighederne for at få hjælp til at strukturere studiehverdagen, f.eks. gennem specialpædagogisk støtte (SPS).
Gruppearbejde
Du kan muligvis opleve at gruppearbejde kan være svært at indgå i. Måske kan det være særlig svært i pressede situationer, hvis du har svært ved at kommunikere eller imødekomme andre grundet din personlighedsforstyrrelse. Det kan være en god idé at tage en snak med gruppen og forklare, hvad det vil sige at have en personlighedsforstyrrelse, så dine medstuderende således forstår, hvorfor du kan reagere anderledes. På den måde kan din studiegruppe også bedre støtte og motivere dig eller hjælpe dig med at skabe struktur over opgaver.
Selvstudie og forberedelse
Måske oplever du, at det kan være udfordrende at strukturere dit selvstændige studiearbejde, fordi du har svært ved at komme i gang, skabe et overblik eller koncentrere dig i længere tid ad gangen. Det kan i den forbindelse være en god idé at afprøve nye læse- og skrivestrategier, hvor du også prioriterer at holde mentale pauser.
Eksamen
Eksamensperioder kan i nogle tilfælde være med til at fremkalde ubehag og forværre din personlighedsforstyrrelse. Det kan måske være, at du oplever vanskeligheder med at fastholde koncentrationen og komme i gang med en eksamen. Hvis du oplever udfordringer i eksamensperioderne, kan det måske være relevant at undersøge mulighederne for dispensationer i form af udsættelse af tidsfrister eller særlige prøvevilkår.
Praktik
Hvis du skal i praktik, kan du måske have behov for en tydelig forventningsafstemning i forhold til faglige krav, arbejdsopgaver og struktur. Det kan være, at du oplever, at et praktikforløb kan være udfordrende på grund af de nye omgivelser og nye sociale relationer. Alt efter hvor meget din personlighedsforstyrrelse påvirker dig i hverdagen, kan du gøre praktikstedet bekendt med dine udfordringer og behov, så de kan hjælpe dig og tilpasse praktikopgaverne.
Sociale aktiviteter
Du oplever måske, at sociale sammenhænge er uoverskuelige, fordi din personlighedsforstyrrelse medfører en usikker selvopfattelse og vanskeligheder med at mærke efter i forhold til sociale overbelastninger. Det kan være, at du kan miste et filter i forhold til at udtrykke tanker og bearbejde indtryk, hvilket nogle gange kan resultere i uhensigtsmæssige udsagn eller voldsomme reaktioner. Det kan derfor være en god idé at gøre dine medstuderende opmærksomme på din personlighedsforstyrrelse, fordi de på den måde bedre kan forstå dig, og I kan mindske misforståelser.
Værd at vide
- Overvej, om du vil fortælle om din personlighedsforstyrrelse, således at din studiegruppe eller andre medstuderende bedre kan forstå dig og støtte dig.
- Husk at give dig selv pauser og få rigeligt med søvn. Det kan måske hjælpe med at gøre studiehverdagen mere overskuelig.
- Tal med nogen, og søg hjælp (læge, lægevagten og psykiatrien), hvis du har selvmordstanker, eller hvis du er bekymret for en person, som har.
- Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.
Læs mere
SIND / www.sind.dk
Psykiatrifonden / www.psykiatrifonden.dk