Få siden læst højt
AA Tekststørrelse
- +

Hvad er borderline?

Borderline er en såkaldt emotionelt ustabil personlighedsforstyrrelse, som deler sig i to undertyper: impulsiv og borderline. En personlighedsforstyrrelse er en psykiatrisk lidelse, hvor personligheden afviger betydeligt fra det normale eller fra det alment accepterede. Hvis man har borderline, er man typisk impulsiv, humøret kan skifte hurtigt, og mange har voldsomme reaktioner og følelsesudbrud. Borderline er især karakteriseret ved tomhedsfølelse, hvilket bl.a. kan betyde, at man oplever en manglende fornemmelse af, hvem man selv er. Derudover kan man have svært ved at give sig selv omsorg. Det kan f.eks. betyde, at man ikke kan føle, om man er træt, og dermed tage en pause, eller man kan måske ikke mærke, om man er på vej til at blive vred. Man kan også have et stort kontaktbehov og være angst for at blive svigtet.

Borderline findes i mange grader og har forskellige symptomer. Der er dog nogle fællestræk:

  • Årsagen til borderline skyldes ofte omsorgssvigt eller traumatiske begivenheder såsom seksuelt misbrug eller vold i barndommen.
  • Personer med borderline har svært ved at indgå i tætte og stabile relationer, da disse er forbundet med en grad af usikkerhed og manglende tillid til andre.
  • Nogle personer med borderline kan have selvskadende adfærd.

Behandling sker primært ved psykoterapi og herigennem psykoedukation, hvor personen lærer sin personlighedsforstyrrelse at kende. Langt de fleste mennesker med borderline får det bedre med alderen, i kraft af at de arbejder med at acceptere og begrænse deres følelsesmæssige reaktioner.


Borderline i studierelaterede kontekster

Borderline kan komme til udtryk på meget forskellige måder i studierelaterede kontekster afhængigt af den enkeltes situation. Nogle studerende har gennem behandling fået strategier til at håndtere deres borderline, hvilket betyder, at de i mindre grad bliver hæmmet af den, mens det for andre kan være en stor udfordring hele deres liv. Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med borderline kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis nikke genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.

Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvad du har behov for i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere og medstuderende bedre kan forstå dig og hjælpe med at gøre dit studieliv lettere. Husk også at fokusere på dine erfaringer fra de gode perioder, dine ressourcer og de positive ting ved at gå på en videregående uddannelse med din funktionsnedsættelse.

Studiestart

Nye mennesker, nye omgivelser og en ny samt ukendt hverdag er meget at forholde sig til, og det kan virke uoverskueligt. I den forbindelse kan du opleve, at det er svært at møde nye mennesker, fordi du måske tvivler på dig selv og derfor har svært ved at føle dig tilpas i disse situationer. For nogle studerende kan det være en hjælp at besøge uddannelsesinstitutionen på forhånd og vide, hvad der skal ske i løbet af studiestarten.

Undervisningssituationer

Det kan være, at du har oplevet, at det kan være svært at holde koncentrationen eller komme i gang med ting og skabe struktur i det. Måske du bruger meget tid og energi på at forstå og tolke, hvad der sker i dine omgivelser. Nogle gange kan det være en hjælp at have en forudsigelig og planlagt hverdag med mange pauser. Tal evt. med dine undervisere om det, så de har mulighed for at tage de rette hensyn.

Gruppearbejde

Det er ikke ualmindeligt, hvis du som studerende med borderline oplever at være usikker på dig selv. Det kan være, at denne usikkerhed påvirker dine relationer til f.eks. dine medstuderende. Overvej, om du har lyst til og mod på at åbne op omkring din borderline og fortælle dine medstuderende om det, så de forstår, hvordan du har det, og hvilke udfordringer du oplever. På den måde kan dine medstuderende tage hensyn til dig. Det kan også være en fordel, at du sammen med gruppen lægger en struktur og en plan, og at I hjælper hinanden med at komme i gang med opgaverne.

Selvstudie og forberedelse

Det kan muligvis være en hjælp for dig at have en struktureret og forudsigelig hverdag. På den måde kan du mindske sandsynligheden for at ende i uforudsete pressede og stressede perioder, som kan have en negativ indflydelse. Du kan undersøge muligheden for at få hjælp til at lave en studieplan, læseplan eller ugeplan eller tale med din studievejleder, hvis du har overvejelser om at studere på nedsat tid.

Eksamen

Det kan være, at du oplever, at du bliver hurtigt forstyrret af andre, eller at du kan have svært ved at holde koncentrationen, når du skal til eksamen. For at have lige muligheder for at vise, hvad du kan rent fagligt, kan det i den forbindelse være relevant at undersøge mulighederne for særlige prøvevilkår til eksamen.

Praktik

Når du skal i praktik, kan det være, at det er uoverskueligt for dig at skulle møde nye mennesker og vænne dig til en ny hverdag med nye arbejdsopgaver. Hvis du har lyst til og mod på det, kan det være en god idé at gøre dit praktiksted opmærksom på de udfordringer, du oplever. På den måde kan praktikstedet tilrettelægge dine opgaver mest hensigtsmæssigt, så du får det bedste ud af din praktiktid, og samtidig ved du også, hvad der skal ske. Derudover kan oplysning medvirke til at mindske de fordomme, som du måske kan møde.

Sociale aktiviteter

Du kan muligvis nogle gange opleve, at du tvivler på dig selv eller er usikker på, hvem du er. Dette er ikke ualmindeligt. Det kan være, at du oplever, at din usikkerhed og tvivl er mere fremtrædende i sociale sammenhænge. Måske kan du genkende, at du kan have svært ved at styre de indtryk eller følelser, du har.  Det kan f.eks. komme til udtryk ved, at du nogle gange kommer til at sige eller gøre noget, som ikke var meningen. Det kan være en god idé at gøre dine medstuderende opmærksomme på din borderline, fordi de på den måde bedre kan forstå dig, og det kan mindske misforståelser.


Værd at vide

  • Overvej, om du vil fortælle om borderline til din studiegruppe eller andre medstuderende, så de kan tage de rigtige hensyn.
  • Husk at give dig selv pauser og få rigeligt søvn. Det kan måske også hjælpe i forhold til at gøre studiehverdagen mere overskuelig.
  • Tal med nogen, og søg hjælp (læge, lægevagten og psykiatrien), hvis du har selvmordstanker, eller hvis du er bekymret for en person, som har.
  • Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.

Læs mere

SIND / www.sind.dk

Psykiatrifonden / www.psykiatrifonden.dk