Få siden læst højt
Tekststørrelse
-
+
-
- Kontakt studievejledningen allerede inden studiestart, hvis du på forhånd forventer, at din funktionsnedsættelse kan medføre udfordringer eller særlig behov i dit uddannelsesforløb. Du kan finde studievejledningens kontaktinformation på din uddannelsesinstitutions hjemmeside.
- Besøg ved behov uddannelsesstedet inden studiestart, så du kender de fysiske rammer på forhånd. De fleste steder kan studievejledningen hjælpe med en rundvisning.
- Vær opmærksom hvis du har behov for, at dine studiematerialer er digitale, f.eks. hvis du bruger et hjælpemiddel til oplæsning. Det kan ofte tage nogle uger fra du bestiller til du modtager materialet. Derfor er det en god idé, at du kontakter uddannelsens studie- eller SPS-vejleder før studiestart for at få en digital og oplæselig udgave af pensumlisten.
-
- Meddel gerne dit uddannelsessted, at du har en funktionsnedsættelse. Fortæl, hvordan den kan give udfordringer og behov i dit uddannelsesforløb, så I sammen kan finde de rigtige løsninger og eventuelle individuelle tilpasninger.
- Der findes forskellige mulige støttemuligheder for dig, der har en funktionsnedsættelse. Læs mere på siden om f.eks. dispensation, SPS, SU eller handicaptillæg til SU.
- Hvis du har svært ved at læse eller håndtere almindeligt trykte studiematerialer, kan du kontakte din SPS-vejleder for at høre om dine muligheder for at få en SPS-bevilling til Notas Studieservice.
- Vær ikke bange for at bede om hjælp, når du har brug for det. Studievejledere, SPS-vejledere og andre ansatte med støttefunktioner er til for at gøre det lettere at være studerende. Mange undervisere og medstuderende vil også gerne hjælpe, når de ved hvordan.
- Hvis du skal i praktik, er det en fordel, at du sammen med en SPS-vejleder i god tid afklarer og undersøger, hvilke muligheder for støtte eller kompensation du har i forbindelse med praktikforløbet. F.eks. kan der være behov for at søge om hjælpemidler til brug på praktikstedet. Læs mere om praktik her.
-
- Planlæg din tid, så du har overblik over, hvad du kan eller vil nå i løbet af en uge, den kommende måned eller hele semesteret.
- Lav en plan for, hvornår du vil studere, og hvornår du vil holde fri. Det kan være en god idé at lave to-do-lister eller sætte alarmer i din kalender til ting, du skal huske.
- Du kan lave en studieplan her på siden, så du kan få et overblik over dine fag og eksaminer. Du kan sende studieplanen til din vejleder, hvis du har brug for sparring i forbindelse med dit uddannelsesforløb.
- Øv dig i at skabe den rigtige struktur for dig, lær af dine fejl og justér dine planer undervejs efter behov.
- Gør det til en vane at tjekke din studiemail og orientér dig godt på din studieside, så du ikke går glip af vigtige informationer, tidsfrister eller andet.
-
- Det kan være en hjælp, hvis du er åben om dine udfordringer og behov, så dine undervisere, medstuderende og vejledere bedre kan forstå, hvordan din funktionsnedsættelse påvirker dig. På den måde kan de bedre støtte dig i forskellige situationer. Oplever du at have brug for hjælp til dette, kan du f.eks. starte med at tale med en studievejleder.
- Først når dit uddannelsessted ved, at du har en funktionsnedsættelse, der påvirker dig i dit uddannelsesforløb, kan I sammen undersøge, om der er behov og mulighed for individuelle tilpasninger eller særlig støtte.
- Måske kan det være en hjælp til dig selv at have nogle svar parate, hvis eller når du vil fortælle om din funktionsnedsættelse. Det kan f.eks. være formuleringer i form af:
- Jeg har lige fået konstateret ADHD, og det hele er lidt nyt. Jeg oplever udfordringer, når jeg…
- Jeg har fremadskridende sclerose, og det gør det lidt svært at…
- Tak fordi du spørger ind til, hvordan jeg har det. Men jeg har ikke lyst til at tale om det lige nu.
-
- Det er vigtigt at forventningsafstemme med sig selv, når man starter på en ny uddannelse og undervejs i uddannelsen, når man har gjort sig nogle erfaringer. Hvad fungerer godt for dig i dit uddannelsesforløb, og hvad har du brug for at justere?
- Overvej, om du har lyst til at gå i dialog med f.eks. studievejleder, undervisere og studiegruppe om, hvor dine grænser går, og hvad du har behov for i relation til din funktionsnedsættelse. Løbende forventningsafstemning og dialog kan bidrage til, at der ikke opstår misforståelser eller overbelastning, ligesom det kan give andre en forståelse af din situation.
-
- Vær realistisk i forhold til, hvad du kan nå, og hvad du har behov for i forhold til dine udfordringer og acceptér, at det kan ændre sig undervejs i dit uddannelsesforløb. Brug f.eks. studievejledningen eller dine medstuderende til sparring og struktur.
- Det er helt normalt at have behov for pauser i hverdagen, hvor man laver andet og giver hovedet en pause fra studierne.
- Hvis du har en funktionsnedsættelse, som udtrætter dig eller kræver meget af din tid og energi, har du måske gavn af at hvile i løbet af dagen. Undersøg eventuelt om der findes nogle rolige omgivelser eller et stillerum på dit uddannelsessted.
Rundt om din uddannelse
SU
Læs mere om dine muligheder for SU, og hvordan du søger SU.
Handicaptillæg til SU
Læs mere om dine muligheder for handicaptillæg til SU.
Specialpædagogisk støtte (SPS)
Læs mere om dine muligheder for specialpædagogisk støtte (SPS) under dit studie.
Dispensation
Læs mere om dine muligheder for at søge dispensation i tilfælde af, at du ikke kan følge reglerne på din uddannelse.
Praktik
Læs mere om dine muligheder for støtte under praktik og projektorienteret forløb.
Karriere
Læs mere om, hvordan du kan få den bedste overgang fra studiet til karriere.