Hvad er stress?
Der er forskel på at være stresset, forstået som at have travlt, og at have stress, som betyder, at kroppen og psyken lukker ned, fordi man har været overbelastet for længe. Nedenstående fokuserer på sidstnævnte: at have stress. Stress opstår over en periode, hvor der ikke er balance mellem et menneskes individuelle ressourcer og den belastning, man oplever. Stress er således en reaktion på en længerevarende belastning, som overstiger det, vi kan kapere. Længerevarende stress kan i nogle tilfælde medføre andre sygdomme. De hyppigst forekommende følgesygdomme er depression og angst.
Symptomerne på stress kan være mange. Heriblandt hovedpine, hjertebanken, svimmelhed, træthed og søvnproblemer, ulyst, dårligt humør, irritation og angst. Derudover kan man opleve kognitive symptomer – altså påvirkning af de funktioner, som hjernen udfører – der kan komme til udtryk som f.eks. hukommelsesbesvær, koncentrationsbesvær og overbliksvanskeligheder.
Stress i studierelaterede kontekster
Selvom studerendes stress nødvendigvis ikke skyldes belastninger på studiet, men f.eks. i privatlivet, kan det have indflydelse på studerendes studieevne. Stress kan nemlig føre til kognitive vanskeligheder og andre udfordringer, der kan gøre det svært at varetage et studie. Dog er det individuelt, hvordan studerendes studieevne påvirkes. For nogle studerende med stress vil det være nødvendigt med en pause fra studiet, mens andre fortsat kan være studieaktive i et omfang, der er tilpasset deres studieevne på det givne tidspunkt.
Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med stress kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis nikke genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.
Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvad du har behov for i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere eller medstuderende bedre kan forstå dig og hjælpe med at gøre dit studieliv lettere. Husk også at fokusere på dine erfaringer fra de gode perioder, dine ressourcer og de positive ting ved at gå på en videregående uddannelse med din funktionsnedsættelse.
Studiestart
Hvis du starter på en ny uddannelse efter at have været syg med stress, kan det være, at du har brug for en rolig opstart. Det kan være svært at sige på forhånd, hvordan du reagerer i studiestarten, og hvor meget du kan holde til. Derfor kan det være en god idé at tage det stille og roligt og indlægge pauser, så du kan mærke efter, hvordan du har det. Måske kan du også genkende følelsen af, at du stiller høje krav til sig selv og er usikker på, om du gør det godt nok. Tag evt. kontakt til studievejlederen på dit uddannelsessted på forhånd, og forhør dig om, hvad der skal ske i studiestarten, og få forventningsafstemt, hvad der forventes af dig.
Undervisningssituationer
Måske kan du føle, at det er svært for dig at koncentrere dig i undervisningen. Det kan være, at du har oplevet, at andre synes, at du fremstår uengageret. Det kan også være, at du har oplevet, at nogle opgaver kan være svære at løse, fordi du kan miste overblikket over opgaven eller glemme det, der bliver sagt. Det kan f.eks. også komme til udtryk ved, at du kan have svært ved at tage organiserede noter, fordi du ikke kan følge med i undervisningen, samtidig med at du skal organisere og notere det, der bliver sagt. Hvis du har mod på det, kan det være en fordel for dig at tale med dine undervisere og medstuderende om din stress, så de forstår din situation og kan tage hensyn.
Gruppearbejde
Måske har du oplevet, at du på grund af din stress er glemsom og derfor kan glemme at overholde aftaler. Det kan være, at det også sker for dig i nogle tilfælde, når du skal have gruppearbejde. Måske føler du, at de andre kan opfatte dig som uengageret eller irritabel. Det kan derfor være til gavn for dig at tale med din gruppe om din stress, og hvordan det kan påvirke gruppearbejdet. Det kan i den forbindelse være vigtigt, at du sammen med gruppen laver realistiske aftaler. Derudover er det vigtigt at huske på de styrker, du også har, som kan kompensere for de steder, hvor du måske føler, at du ikke kan bidrage så meget.
Selvstudie og forberedelse
Måske oplever du, at det er svært at holde overblikket, og at studiet i nogle perioder kan virke uoverskueligt. Dette er ikke ualmindeligt. Som studerende med stress kan det være, at du har svært ved at tage beslutninger. Det kan muligvis være en fordel for dig at få hjælp til at skabe struktur over studiet og til at skabe realistiske forventninger til din selvstændige arbejdsindsats på studiet.
Eksamen
Du kan måske følelsen af, at det er svært at holde fri med god samvittighed, f.eks. når du skal læse op til eksamen, eller at du er usikker på, hvornår du har læst nok. Dette er ikke ualmindeligt, og mange studerende med stress kan derfor komme til at overbelaste sig selv. Måske kan du opleve udfordringer med hukommelse eller overbliksvanskeligheder, som f.eks. kan komme til udtryk ved en tidsbunden eksamen, hvor du har svært ved at huske det faglige stof og gennemføre eksamen på normeret tid. Med hjælp fra din studievejleder kan du undersøge dine muligheder for særlige prøvevilkår til eksamen.
Praktik
Når du skal i praktik, kan det være en fordel at tale med dit praktiksted om din stress, eller at du tidligere har haft stress. På den måde kan praktikstedet hjælpe med at skabe overblik over dine opgaver og forventningsafstemme med dig om, hvordan opgaver skal løses. De kan planlægge din praktik og dine arbejdsopgaver på en måde, som tager højde for, at du ikke bliver overbelastet. Måske er du i en situation, hvor din stress påvirker dig meget og i den forbindelse kan have brug for at søge om at tage praktikken på nedsat tid.
Sociale aktiviteter
Måske kan det være uoverskueligt for dig at deltage i sociale aktiviteter, fordi det bliver overvældende for dig med mange mennesker. Det kan også betyde, at du i perioder kan have tilbøjelighed til at blive irritabel og have svært ved at rumme dine medstuderende. Modsat kan sociale aktiviteter også være er et sted, hvor du kan tale åbent om de udfordringer, du oplever.
Værd at vide
- At få stress kan være forbundet med skam. Man kan få en følelse af, at de andre kan klare det, mens man ikke selv kan. Men stress kan ramme alle og er en naturlig reaktion på, at man har været overbelastet i længere tid og har brug for at passe bedre på sig selv.
- Struktur i hverdagen og realistiske forventninger til det, du kan yde, kan have positiv indflydelse på din studieevne, når du er stressramt eller på vej tilbage fra en sygemelding.
- Sørg for at starte stille ud, når du starter på eller vender tilbage til din uddannelse, efter at du har haft stress. Du kan altid påtage dig flere opgaver senere.
- Husk pauser, og giv dig selv lov til at holde fri. Se det som en investering i dig selv og dit studie, at du bruger tid på at lade op.
- Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.
Læs mere
SIND / www.sind.dk