Hvad er spiseforstyrrelser?
En spiseforstyrrelse er en psykisk lidelse. Personer med en spiseforstyrrelse har det til fælles, at de har et forstyrret forhold til mad, krop og vægt. Det er især piger og unge kvinder, der diagnosticeres med spiseforstyrrelser, men spiseforstyrrelser kan også ramme drenge og mænd.
I diagnosesystemet inddeles spiseforstyrrelser i tre hoveddiagnoser:
- Anoreksi, som også kaldes nervøs spisevægring. Mennesker med anoreksi har en forstyrret kropsopfattelse og undlader ofte at spise eller underspiser, fordi de ikke vil tage på eller har et stærkt ønske om at blive tyndere. Nogle bruger samtidig overdreven fysisk aktivitet eller andre midler til at tabe sig. Anoreksi fører derfor ofte til et stort vægttab.
- Bulimi, som har en del ligheder med anoreksi. Ved begge sygdomme er der et ønske om vægttab. Bulimi adskiller sig dog ved, at man i stedet for at sulte sig først spiser store mængder mad for derefter at tvinge sig selv til at kaste det op igen. Alternativt bruges overdreven motion, afføringsmidler eller slankepiller til at kompensere for vægtøgning efter overspisning.
- BED, som står for ’Binge Eating Disorder’, er en spiseforstyrrelse, der fører til tvangsoverspisninger efterfulgt af skam, skyld og væmmelse. Tvangsoverspisningerne sker episodisk. Spiseforstyrrelsen kendetegnes ved et kontroltab, der fører til, at personen indtager en stor mængde mad inden for et kort tidsrum. Personer med BED har ofte lavt selvværd og negative tanker om sig selv. Overspisningerne kan opfattes som et forsøg på at dulme negative tanker eller følelsesmæssigt kaos.
Derudover findes der atypiske spiseforstyrrelser, som ikke passer ind i en af de tre kategorier. Symptomerne på og følgevirkningerne af spiseforstyrrelser kan være både fysiske og psykiske.
Spiseforstyrrelser i studierelaterede kontekster
Spiseforstyrrelser kan komme til udtryk på mange forskellige måder alt efter graden og forekomsten af dine symptomer, og hvilken videregående uddannelse du går på. Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med en spiseforstyrrelse kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.
Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvad du har behov for i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere og medstuderende bedre kan forstå dig og hjælpe med at gøre dit studieliv lettere. Husk også at fokusere på dine erfaringer fra de gode perioder, dine ressourcer og de positive ting ved at gå på en videregående uddannelse med en funktionsnedsættelse.
Studiestart
Arrangementer i forbindelse med studiestart involverer ofte mad og drikke. Som studerende med en spiseforstyrrelse kan det være, at du ikke kan overskue at deltage i disse arrangementer, eller at du forsøger at skjule dit forhold til mad. Det kan være en fordel for dig at tage kontakt til uddannelsesinstitutionen inden studiestart for at høre om aktiviteterne til studiestart, og om det er muligt at medbringe din egen mad.
Undervisningssituationer
Det kan være, at du oplever, at det er svært at koncentrere dig i undervisningen, fordi dine tanker måske kredser om mad og vægt. Det kan også være, at du i perioder føler dig bagud i forhold til dine medstuderende. Du kan dog måske også opleve, at du klarer dig godt på studiet, fordi du gerne vil præstere godt og derfor yder en ekstra stor indsats. Hvis du oplever perioder med fravær grundet behandling eller indlæggelser, kan du tale med dine undervisere om, hvorvidt du kan følge dit studie digitalt. Hvis du oplever udfordringer på studiet som følge af din spiseforstyrrelse, kan du kontakte studievejledningen for at høre om dine muligheder for at få hjælp til at strukturere din tid og få overblik, f.eks. ved at søge om specialpædagogisk støtte (SPS) i form af en faglig støttelærer eller en mentorordning.
Gruppearbejde og studiegruppesammenhænge
Mad er i mange tilfælde en del af gruppearbejde, fordi man mødes for at spise, eller fordi man spiser under gruppearbejdet. Det er ikke ualmindeligt, hvis du har svært ved at spise sammen med andre eller se andre spise. Det kan være, at du derfor foretrækker at arbejde selvstændigt, så du ikke skal forholde dig til de sociale aspekter og være bekymret for, om mad bliver et fokus. Det kan måske hjælpe dig at tale med din studiegruppe om, hvilke udfordringer du oplever, så de ved, hvordan du har det, og forstår, hvorfor du i perioder har behov for at trække dig.
Selvstudie og forberedelse
Som studerende med en spiseforstyrrelse kan det være, at du oplever at stille høje krav til dig selv og din indsats på studiet. Måske føler du et behov for at forberede dig ekstra grundigt, f.eks. ved at læse hele pensum og mere til. Det kan være hårdt at pålægge sig selv så store arbejdsbyrder. Tal evt. med dine undervisere eller en studievejleder om, hvordan du kan lægge en plan for din læsning og forberedelse. Derover kan det være en god idé at prioritere mentale pauser.
Eksamen
Nogle oplever, at symptomerne på deres spiseforstyrrelse blusser op før, under og efter eksamensperioder. Det kan være, at du kan genkende, at det f.eks. er svært at holde koncentrationen, fordi dine tanker kredser om mad og måltider, eller fordi du måske ikke får tilstrækkeligt med mad og væske. Hvis du har meget fokus på at præstere godt, kan det være, at du oplever, at det er svært at afkode, hvad der forventes, og derfor ender du med at overpræstere. Du kan evt. tale med dine undervisere eller en studievejleder om dine muligheder for at søge om særlige prøvevilkår.
Praktik
Du har muligvis brug for kontrol over planlægningen af din dag. Det kan også være, at du har brug for tydelig struktur, overskuelige opgaver og klar forventningsafstemning. Hvis du oplever dette, vil det sandsynligvis også gælde i forbindelse med praktik. Her kan det være, at dine tanker handler om kantiner og fælles spisesituationer, og bekymringerne herom kan måske være så svære for dig, at du har lyst til at trække dig fra praktikken. Hvis du har mod på det, kan du med hjælp fra din studievejleder tale med dit praktiksted om dette, så praktikvejlederen på stedet ved, hvordan du har det.
Sociale aktiviteter
Måske oplever du, at du trækker dig fra sociale aktiviteter, der involverer mad, også selvom du måske gerne vil være med. Det kan også være, at du har svært ved at danne relationer til dine medstuderende, fordi du oplever at blive hurtig træt i sociale sammenhænge. Det kan være en fordel at snakke med din studievejleder om det. Du kan også lave en aftale med en af dine medstuderende, så vedkommende kan hjælpe dig til at deltage i sociale aktiviteter.
Værd at vide
- Åbenhed kan ofte bidrage til forståelse hos andre. Overvej at fortælle dine medstuderende, undervisere og vejledere om din spiseforstyrrelse, og hvordan de kan støtte dig.
- Undersøg, om der er mulighed for en fast kontaktperson på dit uddannelsessted, som du kan kontakte, hvis der opstår studierelaterede udfordringer, eller hvis du f.eks. skal tilbage efter en fraværsperiode.
- Hvis du har svært ved at prioritere i pensum eller er i tvivl om de krav, der stilles til dig, kan du overveje at tale med din underviser eller studievejleder om det.
- Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.
Læs mere
Landsforeningen mod spiseforstyrrelser og selvskade / www.lmsos.dk
SIND / www.sind.dk