Hvad er skizofreni?
Skizofreni er en hjernesygdom, som påvirker og forstyrrer tanker, følelser, handlinger og sansning i varierende grad. Blandt de hyppigste symptomer er vrangforestillinger eller hallucinationer, sanseforstyrrelser, sproglige forstyrrelser og forandringer i følelseslivet. Der kan også opstå fysiske følgevirkninger såsom f.eks. handlings- og bevægelsesforstyrrelser. Nogle oplever også at have et lavt energiniveau som følge af sygdommen eller medicinsk behandling.
Skizofreniramte vil ofte have haft en eller flere psykoser. Psykoser kan begynde meget akut og er bl.a. kendetegnet ved hallucinationer, og at man hører stemmer. Nogle kan være så påvirkede, at de har svært ved at skelne mellem virkelighed og egne forestillinger. Der findes forskellige former for skizofreni, som alle har forskellige dominerende træk. Ligeledes findes der andre psykoser, som har fællestræk med skizofreni. Psykoser er således ikke altid et tegn på skizofreni. Man kan have psykotiske symptomer som følge af f.eks. depression, bipolar lidelse og misbrug.
Skizotypi er en lettere form for skizofreni. Mange symptomer er de samme som ved skizofreni, men de er typisk mildere og psykoserne kortvarige. Studerende med skizotypi kan ofte have et godt hverdags- og studieliv, men de er generelt mere sårbare end andre studerende. Derfor vil mange udfordringer og støttebehov være de samme som ved skizofreni.
Skizofreni i studierelaterede kontekster
Skizofreni kan påvirke studielivet på mange forskellige måder alt efter graden af dine symptomer, og hvilken videregående uddannelse du går på. Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med skizofreni kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis nikke genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.
Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvilke behov du har i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere og medstuderende bedre kan forstå dig og hjælpe med at gøre dit studieliv lettere. Husk at fokusere på dine erfaringer fra de gode perioder, dine ressourcer eller de positive ting i forbindelse med at læse en videregående uddannelse med din funktionsnedsættelse.
Studiestart
Nye mennesker, store forsamlinger og nye steder kan virke uoverskuelige for studerende, der lider af skizofreni. Måske kan du opleve, at studiestarten derfor kan være en stor belastning, fordi der er mange sanseindtryk, som skal bearbejdes. Det kan være, at du har behov for at besøge uddannelsesstedet inden start, så du ved, hvor du kan trække dig tilbage og få en pause. Det er en god idé at kontakte studievejledningen på din uddannelse inden start for at høre om dine muligheder for støtte under studiet generelt.
Undervisningssituationer
Som studerende med skizofreni kan du måske opleve at have svært ved at lære nye ting i forbindelse med undervisning. Det skyldes ikke lav intelligens, men at skizofreni kan give kognitive vanskeligheder, som udfordrer f.eks. indlæring, koncentration og hukommelse. Måske kan du også opleve, at store og mindre forsamlinger med mennesker virker uoverskuelige. Det kan betyde, at du har svært ved at sortere i indtrykkene fra dine omgivelser og følge med i undervisningen. Det kan være en hjælp at fortælle dine undervisere og medstuderende om dine udfordringer, så de bedre kan forstå, hvorfor du måske virker træt eller fraværende. Du kan også gøre dine undervisere opmærksomme på, at struktur, gentagelser og planlagte pauser kan give dig mere overskud. Hvis du har perioder med fravær, kan du undersøge, om du kan følge undervisningen online hjemmefra.
Gruppearbejde
Hvis du er meget påvirket af din skizofreni, kan det være svært at indgå i gruppearbejde, både fagligt og socialt. Det kan være, at du oplever at skulle bruge længere tid til at løse og forstå opgaver end de andre i gruppen. Det kan evt. være en fordel at indgå i en lille eller fast gruppe, som du kan blive tryg ved. Hvis du fortæller dine gruppemedlemmer, hvordan din skizofreni påvirker dig, kan de bedre støtte dig. De kan f.eks. hjælpe dig med at huske vigtige datoer og skabe overblik over læsning eller opgaver.
Selvstudie og forberedelse
I forhold til de selvstændige dele af uddannelsen kan du måske opleve at have svært ved at komme i gang, træffe valg og planlægge din tid. Måske er du udfordret af lavt energiniveau og tankemylder, som gør det svært at fokusere. Det kan også være, at du er udfordret af at skabe overblik over dine opgaver, fordi du kan drukne i små detaljer og miste blikket for helheden. Studievejledningen på din uddannelse kan sammen med dig vurdere, om du har behov for en støtteperson, der kan hjælpe med at skabe overblik og struktur. Du kan også selv afprøve nye læse- og skrivestrategier, hvor du f.eks. prioriterer i pensum og husker at holde pauser.
Eksamen
Hvis du lider af skizofreni, kan eksamensperioder være stressende og måske forværre dine symptomer. Det kan være, at du har vanskeligt ved at gennemføre tidsbundne skriftlige eksaminer på grund af f.eks. sanseforstyrrelser, koncentrationsbesvær og prioritering af tid. Ved mundtlige eksaminer kan du måske opleve udfordringer med sproglige forstyrrelser, som bl.a. kan komme til udtryk ved, at du bruger ord og sætninger, som ikke giver mening for andre. Det betyder, at du i nogle tilfælde kan have brug for at søge dispensation, f.eks. i form af forlænget tid til eksamen.
Praktik
Hvis du skal i praktik, kan de nye omgivelser og nye sociale relationer være en stor udfordring. Du kan måske have behov for en tydelig struktur, forudsigelighed og en plan for dine arbejdsopgaver. Det kan derfor være en god idé at fortælle praktikstedet, hvad det betyder for dig at have skizofreni, da det kan nedbryde fordomme om sygdommen og skabe gode rammer for samarbejdet. Alt efter hvor meget din skizofreni påvirker dig i praktikken, kan du have behov for særlige hensyn. Måske er det nødvendigt for dig at have en støtteperson eller have færre ugentlige timer for at undgå overbelastning.
Sociale aktiviteter
Du oplever måske, at din skizofreni gør det svært at deltage i sociale arrangementer på studiet, fordi du kan have vanskeligt ved at forstå andre menneskers tanker og følelser. Derudover kan der være begrænset med struktur i sociale aktiviteter på studiet, og du kan måske hurtigt blive overvældet af sanseindtryk. Det kan medføre, at du i perioder har behov for at trække dig socialt eller gå tidligere hjem grundet lavt energiniveau.
Værd at vide
- Undersøg, om der findes nogle rolige omgivelser på dit uddannelsessted, hvor du kan trække dig tilbage, hvis du har brug for en pause.
- Hvis du kan mærke, at du er på vej til at blive overbelastet, er det en god idé, at du fortæller det til din studiegruppe, støtteperson eller studievejleder, så du kan få hjælp til at tilpasse din arbejdsbelastning på studiet.
- Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.
Læs mere
Skizofreniforeningen / www.skizofreniforeningen.dk
SIND / www.sind.dk