Få siden læst højt
AA Tekststørrelse
- +

Hvad er diabetes?

De to mest gængse former for diabetes er type 1- og type 2-diabetes. Type 1-diabetes er en kronisk sygdom, og det er oftest børn og yngre voksne, der rammes. Man får ikke type 1-diabetes, fordi man har en usund livsstil, hvilket modsat kan være tilfældet ved type 2-diabetes. Man ved ikke med sikkerhed, hvorfor nogle personer udvikler type 1-diabetes, og derfor kan sygdommen hverken forebygges eller helbredes. Ved type 1-diabetes ophører insulinproduktionen i kroppen. Derfor skal blodsukkeret reguleres gennem flere insulininjektioner dagligt, som tilpasses ud fra blodsukkermåling, kulhydratindhold og aktivitetsniveau. Personer med type 1-diabetes skal altså lære at leve med sygdommen resten af livet. Type 2-diabetes rammer oftest voksne. Det kan være arveligt samt udløses i tilfælde af overvægt, fysisk inaktivitet eller forskellige former for medicin. Kroppen mister gradvist evnen til at optage insulin og producerer ikke længere nok insulin.

Det er vigtigt at have tilstrækkelig insulin i kroppen, da insulinen gør det muligt for sukkeret, der optages gennem mad og drikke, at komme ind i cellerne, som derved giver kroppen energi. Hyppige symptomer på diabetes er træthed, uoplagthed, hovedpine, vægttab, øget tørst, øget vandladning og ondt i maven.

Udover type 1- og type 2-diabetes findes der også andre former for diabetes:

  • LADA (type 1½), hvor immunforsvaret ligesom ved type 1-diabetes ødelægger kroppens egen insulinproduktion. Denne sygdom udvikler sig langsommere og opdages derfor sjældent før 30-årsalderen.
  • MODY, som dækker over en gruppe sjældne og ikke særligt kendte former for diabetes. Personer med sygdommen kan opleve samme symptomer som ved andre diabetesformer.
  • Sekundær diabetes, som er forskellige typer af diabetes. De opstår som følge af andre sygdomme eller medicinsk behandling.

Diabetes i studierelaterede kontekster

Det er forskelligt, hvordan du som studerende med diabetes håndterer din sygdom, og hvordan du reagerer på de belastninger, som sygdommen medfører. Hvis du er ny med diabetes eller lige har fået nyt behandlingsudstyr, er der meget at forholde sig til. Derfor kan man som ny med diabetes opleve andre udfordringer i dagligdagen, end man er vant til. Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med diabetes kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis nikke genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.

Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvad du har behov for i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere og medstuderende bedre kan forstå dig og hjælpe med at gøre dit studieliv lettere. Husk også at fokusere på dine erfaringer fra de gode perioder, dine ressourcer og de positive ting ved at gå på en videregående uddannelse med din funktionsnedsættelse.

Undervisningssituationer

Det kan være, at du oplever, at det er svært at fastholde koncentrationen, eller at du er træt og uoplagt til undervisning på grund af svingende blodsukker. Som studerende med diabetes kan det være relevant at have muligheden for at tage ekstra pauser i undervisningen, så du kan måle blodsukker og regulere det med insulin eller indtage kulhydrater. Tag evt. en snak med dine undervisere, så de kan tage hensyn.

Gruppearbejde

Nogle studerende med diabetes opfatter det at måle blodsukker som meget privat og grænseoverskridende at skulle gøre foran andre. Måske du også trækker dig fra det sociale for at finde et sted, hvor du kan måle dit blodsukker og indtage insulin alene og i ro. Hvis det er muligt for dig, kan det være en god idé at tale med dine medstuderende om din diabetes. På den måde kan de andre i gruppen forstå, forholde sig til og hjælpe med de udfordringer, du kan opleve.

Selvstudie og forberedelse

Det kan være, at du på grund af dit svingende blodsukker oplever at føle dig uoplagt eller udmattet. Det kan samtidig være, at du oplever, at det kan være svært at finde energi og overskud til at forberede dig til studiet. Hvis du er ny med diabetes eller ikke har modtaget den rette behandling for din diabetes, kan det være, at du også oplever, at det er udfordrende for dig at have overskud til læsning, afleveringer og forberedelse generelt. Det kan derfor være en fordel for dig at tale med din studievejleder om dine muligheder for hjælp og støtte til at strukturere dit studie, så den selvstændige forberedelse tilpasses din energi og dit overskud.

Eksamen

Måske kan du have svært ved at gennemføre en eksamen inden for samme tidsramme som dine medstuderend på grund af måling af blodsukker og deraf tid til insulininjektioner eller spisning for at stabilisere blodsukkeret. Derudover påvirker eksamenssituationer generelt også ofte blodsukkeret, hvilket skyldes spænding og nervøsitet i kroppen. Det kan derfor være, at du har brug for muligheden for at tage pauser til hyppigere toiletbesøg og for stabilisering af blodsukker til en eksamen, så din diabetes ikke påvirker din præstation. Snak evt. med din studievejleder om dine muligheder for at søge dispensation om særlige prøvevilkår.

Praktik

Det kan være, at du som studerende oplever, at det er udfordrende at komme ud på en arbejdsplads, som ikke kender til udfordringerne ved diabetes. Måske føler du, at det er grænseoverskridende at tage insulininjektioner foran nye mennesker. Hvis du har mod på at være åben omkring din funktionsnedsættelse, kan dit praktiksted i højere grad forstå, tage hensyn og tilrettelægge dine arbejdsopgaver efter din situation.

Sociale aktiviteter

Hvis du oplever, at det er grænseoverskridende at skulle måle blodsukker og tage insulin foran andre, kan det måske være svært at deltage i sociale aktiviteter med nye mennesker. Hvis du oplever dette, kan det måske være relevant for dig at forsøge at skabe en åben dialog med dine medstuderende omkring diabetes, og hvilke udfordringer det giver dig. På den måde kan dine medstuderende forstå din situation, støtte dig og hjælpe med at imødekomme dine udfordringer.


Værd at vide

  • Det kan være en god idé at fortælle åbent om din diabetes til dine medstuderende og undervisere.
  • Måske du er vant til at møde fordomme om diabetes. For at imødekomme dette kan du tidligt i dit kendskab til nye mennesker fortælle, hvad diabetes er.
  • Føler du dig ukoncentreret i undervisningen, så tjek, om det kan skyldes et behandlingskrævende blodsukker.
  • Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.

Læs mere

Diabetesforeningen / www.diabetes.dk

Videnscenter for diabetes / www.videncenterfordiabetes.dk