Få siden læst højt
AA Tekststørrelse
- +

Hvad er social angst?

Social angst er angst i sociale situationer. Når man lider af social angst, er man angst for, at andre tænker dårligt om én. Social angst adskiller sig fra almindelig generthed og præstationsangst ved at være mere alvorlig og invaliderende, i en sådan grad at det kan være svært at få hverdagen til at fungere. Det kan f.eks. være svært at tage offentlig transport eller møde op på sit uddannelsessted. Nogle oplever angstsymptomer allerede ved tanken om, at en given situation vil opstå. Det kan betyde, at de forsøger at undgå situationer, som de frygter, at de ikke kan håndtere, hvilket dog fører til, at symptomerne forværres.

Social angst kan komme til udtryk i form af fysiske symptomer som f.eks. hjertebanken, svimmelhed, ondt i maven, kvalme og rødmen. Udover de fysiske symptomer kan man også få angst for, at andre opdager symptomerne. Hvis man lider af social angst, kan man også nogle gange lide af andre angstformer og/eller depression.


Social angst i studierelaterede kontekster

Social angst kan komme til udtryk på forskellige måder i studierelaterede kontekster afhængigt af den studerendes individuelle situation. Nogle studerende har strategier til at håndtere angsten, hvilket betyder, at angsten i mindre grad bliver hæmmende for dem. Andre studerende derimod kan være så hårdt ramt, at de i kortere eller længere perioder har svært ved eller helt undlader at møde op til undervisning, eksamen osv.

Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med social angst kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis nikke genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.

Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvad du har behov for i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere og medstuderende bedre kan forstå dig og hjælpe med at gøre dit studieliv lettere. Husk også at fokusere på dine erfaringer fra de gode perioder, dine ressourcer og de positive ting ved at gå på en videregående uddannelse med din funktionsnedsættelse.

Studiestart

Det kan være, at det virker uoverskueligt for dig at skulle starte et nyt sted med nye mennesker og en ukendt hverdag. Måske hjælper det dig at være i mindre grupper, hvor du skal forholde dig til færre personer. Det kan også være, at det er mere rart for dig at være i større grupper, hvor du bedre kan gemme dig lidt. Du kan tage kontakt til dit uddannelsessted på forhånd og forhøre dig om studiestarten. På den måde kan du få viden om, hvad der skal foregå, og forberede dig på de konkrete aktiviteter.

Undervisningssituationer

Måske kan du opleve angst i undervisningen, når du føler dig udsat for andres kritiske opmærksomhed. Det kan f.eks. være, hvis du skal fremlægge eller læse op foran andre. Det kan også være, at du har svært ved at stille spørgsmål i undervisningen – både foran andre og én til én. For nogle studerende med social angst kan det være intimiderende at møde op til forelæsninger med mange mennesker, mens det for andre er sværere med undervisning i mindre grupper, fordi man ikke kan gemme sig. Måske kan du genkende en af situationerne og oplever ubehag ved det, eller måske betyder det, at du udebliver fra de situationer, som er ubehagelige.

Måske kan du have gavn af at vide, hvad der skal ske i de enkelte undervisningstimer – f.eks. om der er tavleundervisning, gruppearbejde, gennemgang af hjemmearbejde osv. Du kan gøre dine undervisere opmærksomme på de udfordringer, du oplever, og lave aftaler med dem om, hvornår du kan blive spurgt om noget til undervisningen, så du har mulighed for at forberede dig. Det kan også være aftaler om, hvad underviserne skal gøre, hvis du ikke kan komme i gang med at sige noget.

Gruppearbejde

Det kan være, at din sociale angst i perioder påvirker dig sådan, at du f.eks. kan have svært ved at få sagt noget i en gruppe eller stille spørgsmål til de andre. Det kan også være, at du har svært ved at sige nej til opgaver i gruppearbejdet, fordi du er bange for, hvad de andre vil tænke om dig. Hvis du har mod på det, kan du få hjælp af en, du stoler på, eller din studievejleder til at fortælle din studiegruppe om dine udfordringer. På den måde kan gruppen forstå din situation og hjælpe dig med at tage hensyn.

Selvstudie og forberedelse

Måske oplever du, når du arbejder hjemme i trygge rammer, at det fungerer bedre end i gruppearbejde. Måske foretrækker du muligheden for at følge med i undervisningen online. Det kan være en hjælp for dig i perioder at undersøge mulighederne for særlige vilkår i undervisningen. Vær dog opmærksom på, at dine udfordringer kan blive forstærket, hvis du i forbindelse med studiet isolerer dig for meget.

Eksamen

Måske kommer din angst til udtryk ved en mundtlig eksamen. Det kan f.eks. være, at udsigten til at skulle sidde over for nogle mennesker, som skal vurdere dine evner, fører til, at du enten helt udebliver fra eksamen eller bliver så påvirket, at du ikke kan sige det, du ellers ville have sagt. Det er sjældent et udtryk for, at du ikke er forberedt eller ikke er fagligt kompetent, men frygten for at blive vurderet negativt, eller at klappen går ned, kan lamme dig. Forud for en eksamenssituation kan det derfor være en god idé, at du aftaler med eksaminator, hvad vedkommende skal gøre, hvis du går i stå undervejs i den mundtlige eksamen.

Måske oplever du, at det er lettere at aflægge skriftlige prøver, især hjemmeopgaver, hvor du ikke skal frygte at blive observeret. Din angst kan dog måske blive udløst, hvis du skal gennemføre en skriftlig eksamen, hvor der sidder mange i samme lokale, fordi du kan frygte, at andre vurderer dig. Det kan evt. være en hjælp for dig at undersøge, om du har mulighed for særlige prøvevilkår til eksamen.

Praktik

Nogle studerende med social angst kan opleve, at deres angst intensiveres i nye sociale sammenhænge. Det kan være, at du kan genkende det og f.eks. oplever, at du ikke har lyst til at møde op. Det kan også være, at det påvirker dig, når du skal i praktik, og at du har svært ved at møde op på praktikstedet. Måske du kan have svært ved at sige fra ved for store arbejdsbyrder af frygt for negative konsekvenser. Du kan få hjælp af din studie- eller praktikvejleder til at tale med praktikstedet og forklare dine udfordringer, så de bedre kan tilrettelægge dine opgaver.

Sociale aktiviteter

Hvis din angst oftest kommer til udtryk i sociale situationer, kan det være, at det er de situationer, du trækker dig fra. Når man går på en videregående uddannelse, kan der være sammenkomster med mange mennesker, og det kan være, at det er udfordrende for dig. Hvis du har mod på det, kan du med hjælp fra en, du stoler på, fortælle nogle af dine medstuderende om dine udfordringer, så de kender til din situation og kan støtte dig. Det kan være, at der er nogle af dem, der kan genkende noget af det, du tumler med.


Værd at vide

  • Husk, at angst ikke er farligt, og at det går over igen, hvis man bliver i situationen.
  • Overvej, om du vil fortælle om dine udfordringer med social angst til dine undervisere og medstuderende, så de kan forstå, støtte og hjælpe dig. Du vil sikkert opleve, at der er mange, som kan genkende det, du tumler med.
  • Vær opmærksom på at øve dig i de ting, du kan, og måske se, om du kan rykke dine grænser lidt en gang imellem. Selvom det kan føles nemmere f.eks. at lade være med at række hånden op i timerne, så prøv alligevel, om du kan gøre det en gang imellem, da din angst vil blive større, når du ikke får øvet.
  • Hvis du bliver meget nervøs, eller klappen går ned, så tag en pause, træk vejret, og forsøg at fokusere på det, du er i. Det er normalt at blive nervøs, og det er ikke noget, du behøver at skjule.
  • Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.

Læs mere

Angstforeningen / www.angstforeningen.dk

Psykiatrifonden / www.psykiatrifonden.dk