Hvad er lungesygdomme?
Der findes mange forskellige lungesygdomme, og de kan variere i udtryk og sværhedsgrad. De mest almindelige symptomer på lungesygdomme er åndenød, vejrtrækningsproblemer og let forpustelse samt hoste med eller uden slim. Andre symptomer kan være pibende eller hvæsende vejrtrækning, ondt i brystkassen og hyppige infektioner i form af forkølelse, influenza og lungebetændelse.
Lungesygdomme er varige og ofte kroniske. Det gælder for de fleste lungesygdomme, at de ikke kan helbredes, når de først er brudt ud. Behandling afhænger af den konkrete lungesygdom og kan bestå af medicin, fysioterapi, rehabilitering og ilt. For nogle vil det også kræve en lungetransplantation eller anden kirurgisk behandling.
Den hyppigste lungesygdom blandt unge er astma (se også Astma og allergi). Dertil kommer andre lungesygdomme såsom primær ciliedyskinesi, diffus lungesygdom, bronkitis, cystisk fibrose (se også Cystisk fibrose) samt en række andre sjældne lungesygdomme og tilstande, som medfører nedsat lungefunktion og immunforsvar.
Lungesygdomme i studierelaterede kontekster
At have en lungesygdom kan komme til udtryk på mange forskellige måder alt efter sværhedsgraden af din lungesygdom og den videregående uddannelse, du går på. Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med en lungesygdom kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis nikke genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.
Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvad du har behov for i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere og medstuderende bedre kan forstå dig og støtte dig i dit studieliv. Husk også at fokusere på dine erfaringer fra gode perioder, dine ressourcer og de positive ting ved at gå på en videregående uddannelse med netop din funktionsnedsættelse.
Undervisningssituationer
Som følge af din lungesygdom kan du måske opleve at blive hurtigt træt og energiforladt i en undervisningssituation. Særligt kan praktisk eller fysisk aktiv undervisning være vanskeligt at deltage i, hvis du let bliver forpustet og udmattet. Hvis undervisningslokalet indeholder luftvejsirriterende partikler, kan du gøre dine undervisere og medstuderende opmærksomme på, hvordan det kan forværre dine symptomer. Du kan også fortælle om, hvordan fysisk tilstedeværelse og enhver interaktion er forbundet med en smitterisiko. På den måde kan dine undervisere eller medstuderende bedre forstå, hvorfor du har behov for god hygiejne eller afstand. Når det er efterår og vinter, kan din risiko for infektioner og fravær blive øget, og du kan måske opleve at komme bagud og være mindre deltagende på studiet. Du kan undersøge mulighederne for at følge undervisningen online, så du på den måde kan opretholde faglig og social deltagelse.
Gruppearbejde
Det kan være svært at deltage i gruppearbejde, hvis din lungesygdom og nedsatte lungekapacitet gør, at du bliver hurtigere udmattet og træt i forhold til resten af gruppen. Det kan være en god idé at tale med dine medstuderende om dine udfordringer med fravær eller dit behov for god hygiejne, så de bedre kan tage hensyn til smitterisiko, forstå, hvis du er træt, eller dele noter med dig, hvis du er syg.
Selvstudie og forberedelse
Forberedelse og selvstændig tilrettelæggelse af studietiden er som udgangspunkt ikke forbundet med risici, og du kan måske opleve fordele ved friheden til selv at planlægge din tid. Det kan måske være udfordrende at følge pensum på lige fod med dine medstuderende, hvis du arbejder i et langsommere tempo, har mindre energi og derfor skal prioritere din tid i forhold til din lungesygdom.
Eksamen
Måske kan din lungesygdom være en udfordring i forhold til bestemte eksamensformer. Det kan være, at mundtlige eksaminer gør, at du bliver hurtigt træt, forpustet og har brug for længere talepauser. Det kan derfor være en god idé at fortælle din eksaminator og censor, hvis du har brug for enkelte pauser undervejs, så de bedre kan forstå og støtte dig til f.eks. en mundtlig eksamen.
Praktik
Hvis du skal i praktik, kan det være en god idé at tale med praktikstedet om, hvordan indeklimaet og dine arbejdsopgaver kan påvirke eller irritere din vejrtrækning. Hvis praktikken er forbundet med indelukkede rum, meget støv eller landbrugsarbejde, kan der ofte være høj forekomst af bakterier og svampe. Det kan også være, at fysisk aktivitet, røg, tung parfume, luftfriskere, kraftig mados eller koldt vejr kan forårsage sammentrækninger og irritation i luftvejene. Hvis du oplever at have meget sygefravær i efterårs- og vintermånederne grundet hyppigere infektioner eller betændelsestilstande, kan du gøre praktikstedet opmærksom på dit behov for god hygiejne.
Sociale aktiviteter
I nogle perioder kan det være svært at have en lungesygdom og samtidig deltage i sociale aktiviteter, da din energi måske hurtigt bliver opbrugt, og du får lyst til at trække dig socialt. Du kan overveje at fortælle dine medstuderende om dine udfordringer med luftvejsirriterende omgivelser, dit behov for nedsat fysisk tempo eller opmærksomheden på smitte og alvorlige virusinfektioner i lungerne. I perioder med meget sygefravær kan du måske føle dig udenfor. Det kan være en god idé at prioritere din tid og energi, så det passer til dine behov for et fagligt og socialt studieliv.
Værd at vide
- Vær åben, og fortæl dine undervisere og medstuderende, at du kan risikere at have meget fravær og komme bagud fagligt grundet risikoen for infektioner.
- Vær realistisk omkring, hvad du kan nå, hvis du oplever øget træthed som følge af din lungesygdom.
- Vær opmærksom på, om visse omgivelser på studiet eller i praktik kan udsætte dig for luftvejsirritationer.
- Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.
Læs mere
Lungeforeningen / www.lunge.dk