Hvad er epilepsi?
Epilepsi er en kronisk hjernesygdom, der kan variere i sværhedsgrad. Symptomer kan vise sig ved gentagne, spontane anfald af bevidstheds- og/eller motoriske forstyrrelser på grund af unormale elektriske impulser i større eller mindre dele af hjernen. Krampeanfald, som mange forbinder med epilepsi, er langtfra det mest almindelige symptom på epilepsi. Anfald kan vise sig meget forskelligt. Mennesker med epilepsi kan f.eks. pludselig mærke noget fremmed i kroppen, opleve kortvarigt tab af bevidsthed og høre, men ikke forstå. Et anfald kan også vise sig ved, at personen fortsætter med at gøre det, de var i gang med, men uden at være ved bevidsthed. Det kan også vise sig ved, at personen gør noget uhensigtsmæssigt i forhold til situationen, f.eks. ved at tale usammenhængende.
En stor del af dem, der har epilepsi, oplever desuden kognitive vanskeligheder, selvom de f.eks. er anfaldsfrie. De kognitive vanskeligheder kan f.eks. være besvær ved indlæring eller problemer med hukommelse og koncentration. Det kan bl.a. have betydning for evnen til at sætte sig et mål, planlægge, hvordan målet opnås, og evaluere egen indsats i forhold til målet.
Epilepsi i studierelaterede kontekster
Epilepsi kan komme til udtryk på mange forskellige måder alt efter epilepsitypen, hyppigheden af anfald, medicinering, og hvor længe du har levet med epilepsi. Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med epilepsi kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis nikke genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.
Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvad du har behov for i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere eller medstuderende bedre kan forstå dig og hjælpe med at gøre dit studieliv lettere. Husk også at fokusere på dine erfaringer fra de gode perioder, dine ressourcer og de positive ting ved at gå på en videregående uddannelse med din funktionsnedsættelse.
Undervisningssituationer
Det kan være, at du som studerende oplever kognitive udfordringer som følge af din epilepsi. Nogle oplever bl.a. hukommelses- og koncentrationsbesvær. Måske du kan genkende, at det kan være svært at holde koncentrationen og huske, hvad der bliver sagt, når du er til undervisning. Det kan også være i praktisk undervisning, hvor du har svært ved at huske, hvad der bliver vist. Du føler muligvis, at dine medstuderende lærer hurtigere, og føler dermed, at du er bagud med det faglige indhold i forhold til dem. Hvis du får hjælp til at skabe struktur og overblik i undervisningen, kan det muligvis afhjælpe nogle af de kognitive udfordringer, du kan opleve. Du kan tale med din studievejleder om dine muligheder for at ansøge om SPS, f.eks. i form af en faglig støttelærer eller en mentorordning.
Gruppearbejde
Det kan være, at du har mindre energi end de andre i forbindelse med gruppearbejde, eller at du nogle gange kan miste overblikket i en opgave. Det kan også være, at du kan være meget træt eller udkørt i gruppearbejde, fordi arbejdet kan blive afbrudt af sociale elementer og derfor strækker sig over lang tid. Nogle studerende med epilepsi, som har anfald, kan være bange for at få anfald foran sine medstuderende. Derfor kan de i nogle tilfælde trække sig fra gruppearbejde. Det kan være en fordel for dig at informere din underviser og studiegruppe om de udfordringer, du oplever. Netop for at kunne forventningsafstemme i gruppen. På den måde kan de andre også være med til at tage hensyn og hjælpe dig med at gøre arbejdet mere hensigtsmæssigt, f.eks. ved at dele opgaver op i mindre dele eller holde flere pauser i arbejdet.
Selvstudie og forberedelse
Når du skal sidde alene og læse op eller lave opgaver, kan det være, at du har svært ved at strukturere og planlægge opgaven og pensum. Måske medfører det, at du har svært ved at komme i gang med læsning eller opgaver, og at du har svært ved at færdiggøre det. Ved at få hjælp til at skabe struktur, lægge en plan og fuldføre den kan du muligvis afhjælpe nogle af de udfordringer, du oplever, når du sidder selv og forbereder dig. Sammen med din studievejleder kan du evt. undersøge dine muligheder for at ansøge om SPS, f.eks. i form af en faglig støttelærer eller en mentorordning. For nogle studerende med epilepsi kan det også være relevant at studere på nedsat tid. Hvis du har svært ved at læse i fysiske bøger, kan du undersøge, om du kan blive medlem af det digitale bibliotek Nota. Hvis du derudover har en aktiv SPS-bevilling, kan Notas Studieservice producere dine studiebøger i et digitalt format.
Eksamen
Nogle studerende med epilepsi kan opleve mental udtrætning og overbliksvanskeligheder. I forhold til eksamen kan det betyde, at de finder det svært at være effektive og fokuserede, f.eks. til en tidsbunden skriftlig eksamen. Derudover er det ikke ualmindeligt, hvis du i perioder oplever, at en presset eksamensperiode også kan udløse anfald eller angsten for at få et anfald. Hvis du oplever nogle af disse udfordringer, kan det være relevant at undersøge dine muligheder for at få særlige prøvevilkår til eksamen.
Praktik
Afhængigt af din epilepsitype og behandlingen heraf kan der være udfordringer forbundet med at være i praktik. Hvis du ikke er anfaldsfri, skal der tages hensyn til sikkerhed, hvis du f.eks. arbejder med maskiner eller i laboratorium. Hvis din praktik involverer arbejde med børn eller sårbare grupper, er det ligeledes relevant at tale med din praktikvejleder om muligheden for anfald, hvordan de kommer til udtryk, og i givet fald hvordan praktikstedet skal forholde sig, hvis det sker. Hvis din praktik er mere teoretisk funderet, kan du måske opleve, at det kan være svært at planlægge dit arbejde. Det er heller ikke ualmindeligt, hvis du oplever, at et nyt sted og nye mennesker kan være udtrættende. Når du vælger praktiksted, kan du evt. overveje transporttiden til og fra praktikstedet, da det kan påvirke, hvor hurtigt du udtrættes. Gennem åben kommunikation med dit praktiksted kan de hjælpe med at tilpasse arbejdsopgaverne til din situation og gøre arbejdet mere hensigtsmæssigt for dig, så du oplever at få en god praktik.
Sociale aktiviteter
Nogle studerende med epilepsi kan være tilbageholdende med at deltage i sociale aktiviteter. Måske kan du genkende, at det kan være svært at følge med i den sociale interaktion. Det kan være, at bekymringer for anfald fylder meget i dine tanker, når du er sammen med andre. Måske oplever du også, at du hurtigt bliver træt, når du skal være social. Det kan også være, at sociale aktiviteter er et pusterum fra studiet. Hvis du snakker med dine medstuderende om dine anfald, kan du måske opleve, at dine bekymringer mindskes.
Værd at vide
- Overvej, om du kan prioritere i pensum og strukturere din hverdag, så du kan holde de pauser, du har behov for.
- Anvend gerne de hjælpemidler, som du måske allerede har til rådighed, f.eks. kalender, høretelefoner eller computer til gentagelser.
- Vær opmærksom på, at en god søvnrytme, stabilt medicinindtag samt regelmæssig kost og motion er forebyggende tiltag i din hverdag.
- Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.
Læs mere
Filadelfia, Specialrådgivning om Epilepsi / www.filadelfia.dk
Epilepsiforeningen / www.epilepsiforeningen.dk