Få siden læst højt
AA Tekststørrelse
- +

Hvad er hjernerystelse?

En hjernerystelse opstår, idet hovedet bliver udsat for et hårdt slag eller en form for acceleration, hvilket medfører inflammation og mikrostrukturelle skader i hjernen. En hjernerystelse er altså en skade på hjernen, som kan resultere i midlertidigt tab af normal hjernefunktion. En hjernerystelse opstår ikke nødvendigvis i direkte kontakt med en genstand, men kan også forekomme af voldsomme ryk eller lignende. Nogle af de mest udbredte symptomer på hjernerystelse kan være hovedpine, koncentrations- og hukommelsesbesvær, svimmelhed, udmattelse, træthed samt lyd- og lysfølsomhed.

For personer med hjernerystelse kan graden og varigheden af sygdommen variere. Hvert år oplever mange at få diagnosen hjernerystelse, hvor tilstanden er kortvarig, dog oplever en del også længerevarende senfølger. Langvarig hjernerystelse eller senfølger kaldes også postcommotionelt syndrom. Her kan personen bl.a. opleve kronisk hovedpine, synsproblemer, meget svimmelhed og en høj grad af koncentrationsbesvær.

Man kan bedst behandle en hjernerystelse ved at give personen ro og tid til at komme sig. Derfor er det vigtigt, at personen med hjernerystelse ikke bliver udsat for en stor mængde stress eller pres, eftersom dette kan forværre sygdommen.


Hjernerystelse i studierelaterede kontekster

Hjernerystelse kan komme til udtryk på mange forskellige måder alt efter graden og forekomsten af dine symptomer, og hvilken videregående uddannelse du går på. Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med en hjernerystelse kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis nikke genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.

Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvad du har behov for i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere eller medstuderende bedre kan forstå dig og hjælpe med at gøre dit studieliv lettere. Husk også at fokusere på dine erfaringer fra de gode perioder, dine ressourcer og de positive ting ved at gå på en videregående uddannelse med din funktionsnedsættelse.

Undervisningssituationer

Det kan være, at du oplever, at det er svært at koncentrere dig og holde koncentrationen til undervisning. Det kan også være, at du oplever udtrætning som følge af din funktionsnedsættelse. Hvis du går på en uddannelse med meget onlineundervisning, kan du måske opleve lyd- og lysfølsomhed, og at du derfor føler, at det er svært at følge med. Hvis dine sanser overbelastes, er det ikke ualmindeligt, at dine symptomer forværres med f.eks. hovedpine, svimmelhed og udmattelse. Det kan være en fordel at gøre dine undervisere opmærksom på dine udfordringer, så de kan være med til at tage hensyn, og du kan holde flere pauser.

Gruppearbejde

Måske oplever du, at det er svært at deltage i gruppearbejde, hvis du føler dig meget udmattet, træt eller har svært ved at koncentrere dig. Det kan være, at du som studerende med hjernerystelse har svært ved at føle dig inkluderet i gruppearbejdet, fordi du nogle gange er mindre oplagt til at samarbejde med de andre i gruppen. Det kan være en fordel for dig at fortælle din studiegruppe om din funktionsnedsættelse, så de kan hjælpe med at tage hensyn og tilrettelægge arbejdet mere hensigtsmæssigt.

Selvstudie og forberedelse

Nogle studerende med hjernerystelse kan finde det vanskeligt at holde koncentrationen, hvis der er en stor mængde selvstudie. Hvis du oplever dette, kan det være en fordel for dig at kontakte dit uddannelsessted på forhånd og høre, hvordan mængden af selvstudie fordeler sig. Måske har du oplevet, at dine symptomer forværres i pressede og stressede perioder. Det kan derfor være relevant for dig at være opmærksom på at tage ekstra pauser med ro og stilhed for at undgå overbelastning og forværring af dine symptomer. Det kan også være relevant for dig at kontakte studievejledningen angående hjælp til at strukturere din tid på en hensigtsmæssig måde med plads til pauser og ro. Det kan være, at du også døjer med samsynsproblemer, f.eks. ved at have besvær med at afstandsbedømme, dobbeltsyn eller hovedpine, når du læser. Hvis du lider af samsynsproblemer, er det ikke ualmindeligt, hvis du oplever udfordringer ved længerevarende skærmarbejde, som i nogle tilfælde kan være en stor del af selvstudie og forberedelse.

Eksamen

Hukommelsesbesvær kan være et symptom for dig som studerende med hjernerystelse eller senfølger heraf. Det kan også være, at du oplever koncentrationsbesvær, træthed, udmattelse og svimmelhed. Hvis du oplever nogle af disse udfordringer, kan det måske være svært for dig at gennemføre eksamen på lige fod med dine medstuderende, som ikke oplever disse udfordringer. Overvej derfor, om du har behov for at søge dispensation til særlige prøvevilkår til eksamen.

Praktik

Når du skal i praktik, kan det være en god idé at overveje, hvilke udfordringer du kunne opleve. Det kan f.eks. være, at du har lyd- og lysfølsomhed og derfor helst skal undgå en praktik med høje lyde eller skarpt lys. For at undgå udmattelse og forværring af dine symptomer kan det være en fordel at snakke med din praktikvejleder og dit praktiksted om de udfordringer, du kan opleve. På den måde kan dine arbejdsopgaver og timeantal blive tilpasset din situation, så du kan opleve en god praktik.

Sociale aktiviteter

Måske kan du opleve, at det er svært at deltage i sociale aktiviteter, som indebærer larm og støj. Det kan være, at du på grund af lyd- og lysfølsomhed trækker dig fra sociale aktiviteter, og måske kan du føle, at det er svært at blive inkluderet i det sociale. Overvej, om du har mod på at fortælle nogle af dine medstuderende om de udfordringer, du oplever, så de har en forståelse af din situation og kan støtte dig.


Værd at vide

  • Det kan være forskelligt, hvordan andre forstår alvoren af din hjernerystelse. Det kan derfor være en god idé at skabe en åben og ærlig dialog med dine medstuderende, undervisere og vejledere om de udfordringer, der følger med din hjernerystelse.
  • Du kan overveje at skabe overblik og struktur over din hverdag på studiet, så du kan planlægge pauser, således at du ikke overbelastes.
  • Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.

Læs mere

Hjernerystelsesforeningen / www.hjernerystelsesforeningen.dk