Få siden læst højt
AA Tekststørrelse
- +

Hvad er panikangst?

Panikangst er kendetegnet ved, at man pludselig får voldsomme anfald af angst. Ofte er der ikke en tydelig årsag til angsten. Kroppen reagerer, som om den er i alvorlig fare, men der er i stedet tale om en kraftig overreaktion, hvor reaktionen ikke svarer til den reelle fare. De fysiske symptomer på panikangst er voldsomme. Man har svært ved at trække vejret, har snurren i fingrene, og det kan sortne for øjnene. Symptomerne kan minde om et hjertetilfælde, og man kan være overbevist om, at man skal dø. Således kan det være meget skræmmende at have panikangst, og det kan føre til, at man bliver angst for angsten. Det vil sige, at man har mange bekymringer om, hvor og hvornår det næste panikanfald kommer.

Panikangst kan føre til, at man forsøger at undgå bestemte situationer, som man forventer kan udløse panikanfald. Det kan føre til en ond spiral, hvor det bliver sværere og sværere at begive sig uden for sit hjem, fordi man er bange for at blive konfronteret med situationer, der kan trigge angsten. Dette kan udvikle sig til den tilstand, som kaldes agorafobi.


Panikangst i studierelaterede kontekster

Panikangst kan komme til udtryk på mange forskellige måder. Det er kun få, der får hyppige panikanfald. Derfor er det i mange tilfælde frygten for at få et panikanfald og den undgåelsesadfærd, det medfører, som kan være forstyrrende for studielivet. Nedenstående beskrivelser fokuserer på, hvilke generelle udfordringer og behov studerende med panikangst kan opleve i forskellige studiekontekster. Du kan muligvis nikke genkendende til nogle af de nedenstående udfordringer, måske kan du ikke.

Du kan bruge dette materiale som inspiration til at sætte ord på, hvilke behov du har i forskellige situationer, så dine undervisere, vejledere og medstuderende bedre kan forstå dig og hjælpe med at gøre dit studieliv lettere. Husk at fokusere på dine erfaringer fra de gode perioder, dine ressourcer eller de positive ting i forbindelse med at læse en videregående uddannelse med din funktionsnedsættelse.

Studiestart

Som studerende med panikangst eller agorafobi kan det være, at du har behov for konkret og detaljeret information om, hvad der skal foregå i studiestarten. Måske har du brug for at øve dig i at tage ruten hen til uddannelsesstedet eller besøge uddannelsesstedet inden studiestart, så du kender til de fysiske rammer. Det kan være en god idé at skrive en mail eller booke en tid hos studievejledningen, inden du starter, så du kan få viden om, hvor du kan få hjælp, hvis du får et panikanfald, eller hvilke former for støtte der findes på studiet.

Undervisningssituationer

Måske kan du være bekymret for, hvad der vil ske, og hvad andre vil tænke, hvis du får et panikanfald i en undervisningssituation. Af den grund kan det være, at du har svært ved at koncentrere dig om det, der foregår i undervisningen, hvilket kan gå ud over din læring og opbruge din energi. Det kan også være, at du bekymrer dig om specifikke situationer, f.eks. at skulle fremlægge eller sige noget i plenum. Forskellige former for bekymringer kan måske medføre, at du kan være tilbageholdende eller ikke kan overskue at møde op til undervisningen. Det kan derfor være en god idé at fortælle dine undervisere og medstuderende om din angst, så de er bevidste om din situation.

Gruppearbejde

Det kan være forskelligt, hvordan og hvor meget din panikangst fylder i gruppearbejde. Måske kan det være en fordel for dig at indgå i en fast gruppe, som du kan blive tryg ved. Hvis dine bekymringer fylder uhensigtsmæssigt meget, når du har gruppearbejde, kan det evt. hjælpe at fortælle dine gruppemedlemmer, hvordan din angst påvirker dig. På den måde kan de bedre forstå dig og hjælpe dig, hvis du bliver utryg.

Selvstudie og forberedelse

I forhold til de selvstændige dele af uddannelsen er det ikke ualmindeligt, hvis du er udfordret af lavt energiniveau og tankemylder, som gør det svært at fokusere. Det kan også være, at din panikangst fylder mindre i forbindelse med den selvstændige forberedelse, da du kan tilpasse arbejdsopgaverne til dine behov og arbejde hjemmefra. I forbindelse med selvstudie kan det dog være en god idé at øve sig i at komme hjemmefra, så panikangsten ikke forværres til fysisk undervisning. Hvis du har svært ved at strukturere din studietid, kan du henvende dig til studievejledningen på din uddannelse for at høre om dine støttemuligheder.

Eksamen

Du kan måske opleve, at selve eksamen og omgivelserne omkring en eksamen kan være udfordrende på grund af din panikangst. Hvis du er nervøs for at få et panikanfald under en eksamen, kan det være en god idé, at du på forhånd fortæller din underviser eller eksaminator om din situation, og hvad du har behov for, hvis du f.eks. går i stå eller bliver angst. På den måde kan eksaminator og censor støtte dig igennem eksamen, så du får en god oplevelse. Snak evt. med en studievejleder om, hvilken støtte du kan få i forbindelse med eksamen, eller hvis du har eksamensangst.

Praktik

Hvis du skal i praktik, kan der være mange ting, som føles udfordrende og uoverskuelige grundet din panikangst. Måske har du svært ved at møde nye mennesker, transportere dig frem og tilbage fra praktikstedet eller arbejde med bestemte ting. Det kan være, at dine bekymringstanker dræner dig helt for energi. Derfor kan du evt. tage en snak med din praktikvejleder og dit praktiksted om dine udfordringer og behov. På den måde kan I lave klare aftaler om, hvordan de kan støtte dig i forskellige situationer.

Sociale aktiviteter

I forhold til sociale aktiviteter kan du måske opleve, at stedet og konteksten har stor betydning for din panikangst og/eller agorafobi. Det kan være, at du helst vil undgå at deltage i sociale aktiviteter, f.eks. fredagsbar eller studieture, fordi du er bekymret for, hvad andre vil tænke, hvis du pludselig får et panikanfald. Det kan være en god idé at tale med nogle af dine medstuderende om din situation, så de ved, hvad de skal gøre, hvis du får det dårligt. Husk, at du altid kan trække dig tilbage i rolige omgivelser for at få en pause.


Værd at vide

  • Husk, at angst ikke er farligt, og at det går over igen, hvis man bliver i situationen.
  • Overvej, om du vil fortælle dine undervisere og medstuderende om den angst, du oplever, så de kan forstå og støtte dig. Fortæl dem også gerne, hvordan de skal reagere, hvis du får et panikanfald.
  • Undersøg, om der er nogle rolige omgivelser på dit uddannelsessted, hvor du kan hvile dig, hvis du får brug for en pause i løbet af dagen.
  • Lav evt. en aftale med dit uddannelsessted om, hvor du kan få hjælp, hvis du får et panikanfald.
  • Overvej, om du som følge af din funktionsnedsættelse kan have behov for individuelle tilpasninger, hjælpemidler eller anden støtte i dit uddannelsesforløb. Kontakt din studie- eller SPS-vejleder for mere information om dine muligheder. Du kan også læse mere om SPS, dispensation, SU, handicaptillæg til SU, praktik og karriere.

Læs mere

Angstforeningen / www.angstforeningen.dk

Psykiatrifonden / www.psykiatrifonden.dk

SIND / www.sind.dk